Vi er et tømrerfirma i Hirtshals, der gennem mange år har leveret tømrerarbejde af høj kvalitet til byen og omegnen. For os er kundekontakt og pålidelighed en meget vigtig værdi. Derfor sørger vi for at holde vores firma på en størrelse, hvor det er muligt for mester at have hænderne i alle de projekter, vi laver. Det betyder, at vores kunder altid får leveret en service af den person, de har lavet en aftale om et projekt med.
Siden vores virksomhed blev grundlagt, er den vokset forsvarligt, så vi nu har tre ansatte. Det betyder, at vi har en større kapacitet til at bygge uden at gå på kompromis med kundekontakten og kvalitetskontrollen.
Vi er leveringsdygtige indenfor alt tømrerarbejde uanset type og omfang. Vi har erfaring med at bygge hele huse helt fra bunden, men vi tager også gerne imod opgaver, der handler om renovering eller opførsel af mindre bygninger eller tilbygninger. Meget af vores arbejde er udskiftning af døre og vinduer, lægning af gulv, opsætning af loft og montering af køkken, men vi er åbne for ethvert projekt, der har et tømmerfagligt islæt.
Gennem vores lange virke har vi skabt et netværk af håndværkere i Hirtshals og omegn. Det er en stor fordel, når det kommer til at gennemføre store byggeprojekter, fordi vi altid kan kontakte en dygtig og pålidelig fagperson indenfor et andet håndværk, hvis det er nødvendigt at få en elektriker, VVS’er eller andet ind over et byggeprojekt. Det gør også, at vores kunder slipper for besværet med at kontakte forskellige håndværkere og koordinere deres arbejde. Vi har et stærkt kendskab til byggeprocesser, og vil derfor kunne koordinere arbejdet håndværkere imellem på den mest effektive måde, så resultater bliver i top, og processen forløber hurtigst muligt.
Højene Tømrer Og Snedker løser alle opgaver inden for snedker- og tømrerfaget. Når huset trænger til en tilbygning, når gulvet trænger til en overhaling eller paneler, døre og vinduer har brug for en kærlig hånd, står vi klar til at udføre arbejdet.